Nye regler
Ændring af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af risikoen ved arbejde med kræftfremkaldende stoffer og materialer
Med bekendtgørelsen foretages nogle nødvendige ændringer i CMR-bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen blev senest ændret i april i år pga ændrede regler i EU. Anvendelsesområdet for bekendtgørelsen præciseres, så det tydeligt fremgår, at det er de stoffer og materialer, der fremgår af bilag 1, der er omfattet af bekendtgørelsen. Det betyder, at de reproduktionstoksiske stoffer, der efter CLP-forordningen er klassificeret som kategori 2 ikke er omfattet af reglerne. Samtidig ændres en række bestemmelser, så der ikke længere fejlagtigt henvises til CLP-forordningen og det tydeliggøres, at reglerne for mærkning af beholdere og emballage i bilag 3 kun gælder for kræftfremkaldende eller mutagene stoffer eller materialer, som angivet i bekendtgørelsens bilag 1. Endelig foretages en konsekvensrettelse af henvisningerne i bilag 1 afsnit A pga. de nye stykker, der blev indsat i § 16 ifm. den seneste ændring af bekendtgørelsen.
Formel titel:
Bekendtgørelse nr. 702 af 12. juni 2024 om ændring af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af risikoen ved arbejde med kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer og materialer
Ikrafttrædelsesdato:
01/07/2024
Ansvarlig myndighed:
Arbejdstilsynet
Ministerium:
Beskæftigelsesministeriet
Læs den fulde tekst hos Retsinformation:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/702Ovenstående information er kun vejledende. Gældende dokumenter findes i Retsinformation