Du kan her ansøge om tilladelse til at anvende en frekvens til alle former for trådløs kommunikation eller trådløs overførelse af data. Ansøgninger om frekvenstilladelse vil blive behandlet efter "først-til-mølle" princippet.
Sagsbehandlingstiden for en ansøgning om frekvenstilladelser er normalt 15 arbejdsdage. Skal frekvensanvendelsen koordineres med vores nabolande skal der påregnes en længere sagsbehandlingstid på op til 4 uger.
Har du bestået en radioamatørprøve kan du her ansøge om et kaldesignal. Ansøgningen er en straksafgørelse, hvilket betyder, at når du har afsluttet ansøgning om et radioamatørkaldesignal, må du straks herefter anvende kaldesignalet. Du vil efterfølgende modtaget et certifikat (kort) fra Klimadatastyrelsen, hvor din amatørkategori og kaldesignalet fremgår.