Spørgsmål og svar
Et jobafklaringsforløb er et helhedsorienteret, beskæftigelsesrettet forløb for sygemeldte, der ikke kan få forlænget sygedagpengene ud over 22 uger. Hvis din medarbejder fortsat er uarbejdsdygtig efter de 22 uger på grund af egen sygdom, og ikke opfylder en af betingelserne i reglerne om forlængelse af sygedagpengene, overgår din sygemeldte medarbejder til et såkaldt jobafklaringsforløb.Det betyder, at sygedagpengesagen afsluttes, og udbetalingen af sygedagpenge standser. I stedet kan personen få udbetalt ressourceforløbsydelse.
Ligesom efter sygedagpengeloven ophører jobafklaringsforløbet, når personen ikke længere er uarbejdsdygtig, herunder når helbredstilstanden er stationær. Jobcentret kan bevilge et jobafklaringsforløb for en periode af op til 2 år ad gangen, og som udgangspunkt kan der gives to forløb.
Der er overordnet set to grupper af sygemeldte, der er berettiget til et jobafklaringsforløb:
Personer i et løbende sygedagpengeforløb En sygemeldt kan som udgangspunkt kun modtage sygedagpenge i 22 uger inden for 9 kalendermåneder. Herefter skal jobcentret revurdere sagen og tage stilling til, om sygedagpengene kan forlænges. Hvis betingelserne for at forlænge sygedagpengene ikke er opfyldt, og personen stadig er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, har pågældende ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Personer, der sygemelder sig på ny og er omfattet af revurderingstidspunktet Når en person sygemelder sig på ny, og på første fraværsdag er omfattet af revurderingstidspunktet – dvs. allerede har modtaget sygedagpenge i 22 uger inden for de 9 seneste kalendermåneder - har personen, medmindre der er tale om en livstruende, alvorlig sygdom, ikke ret til sygedagpenge fra kommunen. Men hvis de almindelige betingelser for at modtage sygedagpenge i øvrigt er opfyldt, har personen ret til et jobafklaringsforløb.
Hvis du som arbejdsgiver udbetaler løn under jobafklaringsforløbet, kan du søge om refusion for det antal timer, der udbetales løn for. Ydelsen under jobafklaringsforløbet er lavere end sygedagpengesatsen og er afhængig af, om personen har børn under 18 år. Ydelsen er på niveau med kontanthjælp (80% eller 60% af sygedagpengenes maksimum), men er uafhængig af ægtefælles indtægter.
Hvis personen modtager løn under sygdom fra arbejdsgiveren, modtager arbejdsgiveren ressourceforløbsydelsen som refusion. Retten til lønrefusion ophører, når lønudbetalingen til personen ophører.
Har personen børn under 18 år, er satsen pr. 1. januar 2019 15.180 kroner om måneden. Fra 2020 er satsen 15.355 kroner om måneden.
Har personen ikke børn, er satsen pr. 1 januar 2019 11.423 kroner om måneden. Fra 2020 er satsen 11.554 kroner om måneden.
Egne indtægter trækkes fra ydelsen. Lønindtægter fradrages efter en særlig fradragsordning.
Du kan læse mere om satserne og fradrag i satsvejledningen på Retsinformation.
Præcis som det gælder for refusion af sygedagpenge, behøver du ikke anmode for hele måneder, selv om udbetalingen sker pr. hele måneder. Du kan godt anmode for andre perioder, dog maksimalt tre måneder bagud (svarende til hvad der gælder for refusion af løn under sygdom).
Gentagne refusioner ligger på samme sag i sagsoverblikket ”Mine sager” i NemRefusion. Dvs. de løbende refusionsanmodninger du laver, vil ligge samlet på sagsoverblikket.
Når du laver en refusionsanmodning, har den status af kladde, indtil du underskriver den. Du kan se status for din anmodning på sagsoverblikket ”Mine sager” i NemRefusion.
Når din refusionsanmodning er sendt til kommunen, skifter anmodningens status fra Signeret til Behandles. Dermed er anmodningen sendt til kommunen.
Hvornår du modtager refusionen, afhænger af hvor lang tid, det tager for kommunen at behandle din anmodning.
Når du foretager en anmodning, har den status af Kladde, indtil du underskriver den. Når kommunen har hentet din indberetning, skifter indberetningen status fra 'Signeret' til 'Behandles'. På den måde, kan du følge med i, om den er i gang med at blive behandlet i kommunen.
Da der ikke er integration mellem NemRefusion og kommunernes systemer til håndtering af anmodninger om lønrefusion under jobafklaring, kan NemRefusion desværre ikke opdatere statussen på sagen, efterhånden som kommunen udbetaler refusion mv. Derfor vil din anmodning om lønrefusion under jobafklaring altid stå med status Behandles, indtil sagen lukkes i NemRefusion.
Kontakt den ansattes bopælskommune, hvis du har spørgsmål til sagsbehandlingen.
Det er den ansattes bopælskommune, som skal fortælle dig, hvorfor du enten har fået afslag eller kun har fået udbetalt en delmængde af den refusion, som du har søgt.
Du skal derfor tage kontakt til den ansattes bopælskommune, hvis du har spørgsmål til sagen.
Det er muligt at rette i bestemte dele af refusionsanmodningen, hvis du finder ud af, at du har sendt forkerte oplysninger til kommunen. Du kan dog kun rette i den senest indsendte anmodning om lønrefusion. Har du rettelser til tidligere refusionsanmodninger, skal du kontakte den ansattes bopælskommune.
Ønsker du at rette den seneste lønrefusionsanmodning, skal du finde den specifikke anmodning frem på sagsoverblikket ”Mine sager” i NemRefusion. I kolonnen 'Handlinger' skal du klikke på ”Ret signeret anmeldelse”. Herefter kan du se de oplysninger, du har indtastet og sendt til kommunen. Nogle af oplysningerne er låst for redigering, men du kan rette oplysningerne om lønforhold og refusion. Når du har rettet de forkerte oplysninger, skal du huske at underskrive anmodningen på ny, hvormed den sendes til kommunen.
Ja, du kan slette en anmodning om lønrefusion hvis den har status 'Kladde' eller 'Behandles'. Har den status 'Signeret' skal du vente til status er ændret til 'Behandles'. Du skal dog være opmærksom på, at du sletter hele sagen (dvs. også eventuelle tidligere anmodninger på sagen), hvis du sletter en refusionsanmodning.
Når du sletter en anmodning, skal du underskrive sletningen med din digitale signatur, medmindre der er tale om en kladde. Herefter sendes den slettede refusionsanmodning til kommunen, så de bliver gjort opmærksom på, at anmodningen er annulleret. Hvis du sletter en indberetning hvor du har fået udbetalt refusion, vil du blive mødt af et tilbagebetalingskrav.
Se punktet ”Er det muligt at rette i en anmodning om lønrefusion”, hvis du i stedet ønsker at rette i en indsendt refusionsanmodning.
Der er pt. ingen integration mellem NemRefusion og kommunernes systemer til håndtering af anmodninger om refusion under jobafklaring. Derfor kan NemRefusion ikke modtage udbetalingsspecifikationer, meddelelser mv. fra kommunen vedr. anmodninger om lønrefusion under jobafklaringsforløb.
Dette betyder også, at dine anmodninger om lønrefusion under jobafklaring sendes til kommunen i en sikker mail, svarende til hvad der gælder for anmodninger om fleksjob- og løntilskudsrefusion.
Navn og adresseoplysninger er skjult for dig, hvis der via SKATs indkomstregister ikke kan bekræftes en relation mellem indberetter (arbejdsgiver) og den ansatte. Det hænder, at NemRefusion ikke kan få oplysningerne bekræftet, selvom der er en relation mellem personen og indberetteren.
Selvom relationen ikke umiddelbart kan bekræftes, kan indberetningen fortsættes og sendes til kommunen. Klik derfor blot på "gem og fortsæt”, selv om du ikke kan se navn og adresseoplysninger (du kan ikke selv indtaste dem).
Du skal kun udfylde en adresse, hvis personen er registreret i CPR-registreret med bopæl i udlandet.
Du kan sende en klage til kommunen, hvis du vil klage over kommunens afgørelse.
Send klagen senest fire uger efter, at du har modtaget kommunens afgørelse. Kommunen sender klagen videre til Ankestyrelsen, hvis kommunen ikke giver dig fuldt ud medhold i klagen.
Du kan klage til borgmesteren, hvis du vil klage over sagsbehandlingen, herunder sagsbehandlingstiden.
Det er din kommune, der træffer afgørelse om ret til lønrefusion.
