Inden du går i gang med indberetning af oplysninger et stort fyringsanlæg, skal du være opmærksom på:
1. Tidsfristen for indberetningen er den 1. marts hvert år. Indberetningen omhandler det forgående kalenderår. Du kan til enhver tid gemme en kladde af indberetningen, og senere vende tilbage og forsætte indberetningen, hvor du slap.
2. Indberetningen skal ske for alle store fyringsanlæg omfattet af bekendtgørelsen om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, dvs. fyringsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50 MW eller derover, medmindre de er undtaget bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. Den samlede nominelle indfyrede termiske effekt bestemmes som angivet i bekendtgørelsens § 3, (’skorstensreglen’). Her indgår særkilte anlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mindre end 15 MW ikke i beregningen af det store fyringsanlægs samlede nominelle indfyrede termiske effekt.
3. Indberetningen omfatte derimod faktiske emissioner og energiinput mv. fra alle særskilte anlæg, inkl. evt. særskilte anlæg mindre end 15 MW, der udgør en del af det samlede store fyringsanlæg.
4. Udvalgte oplysninger om det enkelte store fyringsanlæg bliver indberettet af tilsynsmyndigheden via den digitale miljøadministration (DMA). Disse oplysninger er vist på indberetningssiden ”Generelle oplysninger” og kan ikke ændres af virksomheden.
5. Indberetning af oplysninger om store fyringsanlæg er obligatorisk hvert kalenderår, uanset antallet af driftstimer, brændselsforbruget og emissionerne i kalenderåret. Hvis et stort fyringsanlæg bliver nedlukket (dvs. tages permanent ud af drift), så skal der indberettes oplysninger om energiinput, emissioner, driftstimer mv. for perioden fra 1. januar til datoen for nedlukningen, også selvom anlægget ikke var i drift i denne periode. Tilsvarende gælder, hvis kapaciteten af et fyringsanlæg reduceres, så det herefter ikke længere er et stort fyringsanlæg. Her skal der indberettes oplysninger om energiinput, emissioner, driftstimer mv. for perioden 1. januar til datoen, hvor anlægget ophører med at være et stort fyringsanlæg, også selvom om anlægget ikke var i drift i denne periode. For begge situationer gælder, at der ikke skal ske indberetning det efterfølgende kalenderår.
6. Kravet om digital indberetning har hjemmel i kapitel 7 i bekendtgørelsen om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.
Vejledning
Vejledning til indberetningen kan findes via nedenstående link:
https://mst.dk/media/217952/vejledning-til-virksomheder-om-store-fyringsanlaeg_version-260421.pdf
Når der indberetningssiderne står ’bekendtgørelsen’, så refereres til bekendtgørelsen om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.