Du kan fx også søge et bindende svar på, om dit afgiftsfritaget køretøj fortsat opfylder kravene.
Et bindende svar fra Motorstyrelsen er din dokumentation for, hvad en handling vil betyde for dig eller din virksomheds betaling af registreringsafgift.
Det er ikke et krav, at køretøjet er toldsynet, når der søges et bindende svar
Et bindende svar koster 400 kr.
Du skal betale gebyret med dankort via blanketten.
Søger du som partsrepræsentant, skal du sammen med ansøgningen sende en samtykkeerklæring vedrørende partsrepræsentation.
Svartid: Op til 3 måneder.
Et bindende svar om registreringsafgift er gyldigt i 3 måneder. Gyldigheden ophører dog, hvis der inden udløbet af de 3 måneder sker ændringer i love eller bekendtgørelser, som har betydning for svaret.
Læs mere på "Bindende svar om registreringsafgift".