[UDLØBET] Kompensation for tabt B-indkomst fra den 9. marts 2020 til den 8. juli 2020
Sådan behandles dine personoplysninger
Erhvervsstyrelsen er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.
Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus, Langelinie Alle 17 2100 København Ø CVR: 10150817 Telefon: 35291000 Email: erst@erst.dk
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af oplysningerne, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver.
Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende måder:
Erhvervsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Telefon: 33923350 E-mail: dpo@em.dk
Vi behandler personoplysningerne til følgende formål:
Med henblik på at kunne udbetale kompensation til dig.
Retsgrundlaget for vores behandling af personoplysningerne følger af:
Bekendtgørelse nr 332 af 1. april 2020 om en midlertidig kompensationsordning for selvstændige mv. i økonomisk krise som følge af COVID-19.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, samt artikel 10, idet behandlingen af oplysningerne baserer sig på et samtykke.
Databeskyttelseslovens § 11.
Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger:
Almindelige personoplysninger.
Fortrolige personoplysninger i form af CPR-nr.
Til brug for kontrol med kompensationsordningerne videregiver Erhvervsstyrelsen personoplysninger, som styrelsen har modtaget i forbindelse med ansøgning om kompensation som følge af covid-19, til andre relevante offentlige myndigheder.
Dine personoplysninger stammer fra dig som ansøger om kompensation. Modtager vi ikke dine personoplysninger, vil det ikke være muligt at modtage kompensation.
Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor længe vi vil opbevare personoplysningerne. Dog kan vi oplyse dig om, at vi vil lægge vægt på Erhvervsstyrelsens dokumentationsforpligtelse, når vi skal fastlægge, hvor længe oplysningerne vil blive opbevaret.
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte Erhvervsstyrelsen.
Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
Ret til begrænsning af behandling
Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores lovlige behandling af dine personoplysninger.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på [www.datatilsynet.dk]().
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, Erhvervsstyrelsen behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på [www.datatilsynet.dk]().
Kontakt
Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsens hotline
- Telefon: 35 29 10 00
Mandag, onsdag og fredag: 9.30 - 12.00
Gør kontakten lettere
For hurtigere svar og sagsbehandling, når du skriver med Erhvervsstyrelsen, bedes du angive CVR- og sagsnummer i emnefeltet. Du kan finde sagsnummeret på din kvittering i din digitale postkasse. Det har formatet: X2?-??-??-??.
Det hjælper også, hvis du har disse oplysninger klar, når du ringer.