Vejledning
Når du søger om kompensation, skal du logge ind med din virksomheds NemID. Du skal selv ansøge om kompensation, din revisor eller andre kan ikke søge for dig.
Når du er logget ind, ser du automatisk oplysninger om din virksomhed. Tjek at oplysningerne er korrekte, før du går videre. Når du klikker ’Næste’, accepterer du at, opfylde betingelserne for at søge om kompensation.
Din virksomhed er registreret i CVR-registret senest den 1. september 2020 og var leverandør til aflyste, private fester og sociale begivenheder i weekenden 26.-27. september 2020 uden for private hjem og med mindst 50 deltagere.
Din virksomhed har haft en omsætningsnedgang på mindst 35 % sammenlignet med samme weekend sidste år.
Kompensationen er også betinget af, at din virksomhed ikke har haft fortjeneste på at kassere eller donere varerne.
Du må ikke have modtaget kompensation på anden vis for de samme varer.
Når du ansøger, skal du have følgende parat:
Dokumentation for aflysning af privat arrangement eller social begivenhed
Dokumentation for kostprisen af de kasserede varer
En beregning af din omsætning i den periode, du søger kompensation for
Den samlede omsætning for den referenceperiode, som virksomhedens omsætning sammenlignes med
Opgørelse over kasserede varer, herunder kostpris
Vær opmærksom på, at du skal oplyse og dokumentere omsætningen opdelt på momspligtig og ikke -momspligtig omsætning.
Kompensationsperioden er den 26. og 27. september 2020.
Som ansøger skal du kunne dokumentere, at du i år i kompensationsperioden har et omsætningstab på minimum 35 % i forhold til den samme periode i 2019. Hvis du har et omsætningstab på mindre en 35 %, er du ikke berettiget til at søge ordningen. Referenceperioden er samme weekend sidste år, dvs. den 27. - 28. september 2019. Hvis denne reference ikke er mulig, fx fordi virksomheden ikke var etableret på daværende tidspunkt, kan der sammenlignes med weekenden den 19. - 20. september 2020.
Her erklærer du, at alle ovenstående data er retvisende. Det er vigtigt, at du sørger for at godkende og trykke send, således du sikrer din ansøgning bliver sendt afsted.
Her får du et overblik over de tal, du har indtastet i din ansøgning samt hvilken kompensation, din virksomhed anmoder om at få udbetalt.
Du skal dokumentere, at virksomheden har været nødsaget til at kasserer eller donere varer grundet forsamlingsforbuddet på over 50 personer.
Som dokumentation kan du oploade fx ordrelister, fakturaer, samt erklæring om, hvad virksomheden har gjort med varerne.
Du skal alene angive den omsætning, din virksomhed ville have haft fra aflyste arrangement(er) i kompensationsperioden.
Du sammenligner med realiseret omsætning for arrangementer i referenceperioden. Omsætning kan alene være den del, der er skattepligtig i Danmark. Omsætningen kan opgøres med udgangspunkt i denne oversigt.
Du skal ikke have revisorerklæring for at søge ordningen. Du vil blive bedt om at underskrive en tro- og love-erklæring, når du ansøger.
Hvis du eller din virksomhed har modtaget kompensation, skal du indberette en række oplysninger og dokumentation om de faktiske forhold i kompensationsperioden, så Erhvervsstyrelsen kan gennemføre en slutafregning.
Erhvervsstyrelsen sender information til din digitale postkasse om, hvornår det bliver muligt at indberette, hvilke oplysninger og dokumentation du skal indberette, og hvilken frist der gælder for dig.
Når Erhvervsstyrelsen har gennemgået din dokumentation, vil du modtage en slutafregning.
Der åbnes for indberetning til slutafregning i slutningen af maj 2022, og fristen for at indberette er den 30. september 2022.