Dette skal du bruge:
Oplysninger om udbyderen af bogføringssystemet
Navn på bogføringssystemet
Kontaktperson, herunder kontaktoplysninger
Oplysninger om bogføringssystemet er et cloud- baseret eller hybridt bogføringssystem
Oplysninger om hvor registreringer og bilag opbevares. Hvis det opbevares hos en 3. part, skal der angives oplysninger om 3. parten
Oplysninger om bogføringssystemet indeholder moduler eller udvidelser iht. bekendtgørelse om krav til digitale standard bogføringssystemer, § 1, stk. 2 og 3
Husk at vedhæfte følgende:
Beskrivelse af hvordan bogføringssystem opfylder kravene i § 15 i lov om bogføring og i bekendtgørelse om krav til digitale standard bogføringssystemer (anvend evt. skabelon til beskrivelse af kravene, som kan findes nedenfor på denne side)
Udbyderens databehandlingsaftale(r)
Hvis relevant, udbyderens aftale med en 3.part, som opbevarer bogførte transaktioner og bilag, eller som opbevarer en sikkerhedskopi heraf i hybride digitale standard bogføringssystemer
Beskrivelse af hvordan moduler eller udvidelser, opfylder relevante krav i bekendtgørelse om krav til digitale standard bogføringssystemer
Hvis relevant, revisorerklæring
Hvis relevant, beskrivelse af hvordan bogføringssystemet opfylder kravene i bekendtgørelse om anmeldelse og registrering af digitale standard bogføringssystemer, § 9
Dokumenter som skal vedhæftes anmeldelsen fremgår af bekendtgørelse om anmeldelse og registrering af digitale standard bogføringssystemer, § 8, stk.2.
Dokumenterne skal som udgangspunkt sendes digitalt. Hvis dette ikke er muligt, kan de sendes fysisk til følgende adresse:
Erhvervsstyrelsen
Langelinie Allé 17
2100 København
Att.: Regnskabs- og revisorregulering.
Det er kun er udbydere eller en repræsentant for en udbyder, som kan eller skal anmelde et digitalt standard bogføringssystem. Det vil sige, at virksomheder som anvender et digitalt bogføringssystem IKKE kan eller skal anmelde systemet.