Klag over digitale tjenester (Digital Service Act/DSA)
Sådan behandles dine personoplysninger
Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.
Digitaliseringsstyrelsen
Att: Kontor for digital regulering og tilsyn
Landgreven 4
1301 København K
CVR-nr.: 34051178
Telefon: 33 92 52 00
Mail: digst@digst.dk
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver.
Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende måder:
Via Digital Post: Send en meddelelse til Digitaliseringsstyrelsen i Digital Post med angivelse af ”Att. Databeskyttelsesrådgiver” i emnefeltet.
På e-mail: dpo@digst.dk. Såfremt du ønsker at kontakte databeskyttelsesrådgiveren via e-mail, beder vi dig om ikke at oplyse dit CPR-nummer eller andre følsomme/fortrolige oplysninger.
På telefon: 33 92 52 00
Ved brev: Digitaliseringsstyrelsen, att.: Databeskyttelsesrådgiveren Landgreven 4, 1301 København K.
Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:
Såfremt du retter henvendelse eller klager til Digitaliseringsstyresen, vil styrelsen behandle dine personoplysninger med det formål at behandle din henvendelse eller klage. Digitaliseringsstyrelsen vil alene behandle personoplysninger om dig, såfremt du retter henvendelse eller klager som privatperson eller hvis du retter henvendelse eller klager på vegne af en enkeltmandsvirksomhed. Har en anden person rettet henvendelse eller oprettet en klage på dine vegne, eller omtalt dig i en henvendelse eller klage, vil Digitaliseringsstyrelsen også behandle personoplysninger om dig.
Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af:
Retsgrundlaget for vores behandling af dine almindelige personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e om offentlig myndighedsudøvelse.
Hvis du har sendt os følsomme oplysninger, er retsgrundlaget for vores behandling databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e og artikel 9, stk. 2, litra f.
Hvis du har sendt os oplysninger om strafbare forhold, er retsgrundlaget for vores behandling databeskyttelseslovens § 8, stk. 1 og stk. 2, nr. 3.
Retsgrundlaget for behandlingen af dit CPR-nummer er databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, om entydig identifikation.
Digitaliseringsstyrelsen vil behandle de oplysninger, du angiver i din henvendelse eller klage, herunder:
Almindelige personoplysninger:
Dit navn eller navnet på den enkeltmandsvirksomhed, du henvender dig eller klager på vegne af.
Din adresse (medmindre du er tilmeldt navne- og adressebeskyttelse i CPR-registeret) eller adressen på den enkeltmandsvirksomhed, du henvender dig eller klager på vegne af.
CVR-nummeret på den enkeltmandsvirksomhed, du henvender dig eller klager på vegne af.
Din e-mailadresse eller e-mailadressen på den enkeltmandsvirksomhed, du henvender dig eller klager på vegne af.
Dit telefonnummer eller telefonnummeret på den enkeltmandsvirksomhed, du henvender dig eller klager på vegne af.
Fortrolige personoplysninger:
Dit CPR-nummer.
Følsomme oplysninger og oplysninger om strafbare forhold:
Eventuelle oplysninger, du selv angiver i din henvendelse eller klage.
Vi videregiver eller overlader dine personoplysninger til følgende modtagere:
Vi overlader dine personoplysninger til Digitaliseringsstyrelsens databehandlere, der bistår med drift og administration af vores it-systemer.
Digitaliseringsstyrelsen videregiver kun dine personoplysninger, når det er nødvendigt for styrelsens almindelige opgavevaretagelse, fx i forbindelse med partshøring, eller behandlingen af din henvendelse. Vi videregiver også dine personoplysninger, hvis det er nødvendigt for, at andre myndigheder kan varetage deres opgaver.
Digitaliseringsstyrelsen vil i visse tilfælde videregive personoplysninger til andre offentlige myndigheder, hvis det vurderes, at din henvendelse hører under et andet ministeriums ressortområde.
Derudover videregiver vi dine personoplysninger, hvis det er påkrævet i henhold til lovgivningen. Hvis vi fx modtager en anmodning om aktindsigt i en sag, hvori dine personoplysninger indgår, skal vi normalt videregive oplysningerne, medmindre oplysningerne er fortrolige, i henhold til reglerne i offentlighedsloven.
Digitaliseringsstyrelsen anvender Microsoft 365 til at understøtte styrelsens sagsbehandling, herunder modtagelse og besvarelse af e-mails. I visse tilfælde vil personoplysninger kunne blive overført til Microsofts underdatabehandlere uden for EU/EØS. Eventuelle overførsler vil blive foretaget på baggrund af EU-Kommissionens standardkontrabestemmelser og passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger.
Vi behandler i udgangspunktet kun de oplysninger, du selv indsender til os. Hvis du ikke selv har indsendt henvendelsen eller klagen til os, har en anden person gjort det på dine vegne. Vi vil i de tilfælde, hvor det er nødvendigt, bede om en fuldmagt.
Når Digitaliseringsstyrelsen modtager en henvendelse eller en klage fra dig, vil den blive journaliseret i Digitaliseringsstyrelsens sags- og dokumenthåndteringssystem. Oplysninger om dig i Digitaliseringsstyrelsens sags- og dokumenthåndteringssystem vil blive overført til opbevaring i Rigsarkivet efter arkivlovgivningen efter afslutning af den journalperiode, hvori sagen er afsluttet.
Digitaliseringsstyrelsen vil i en periode efter afslutning af den journalperiode, hvori sagen er afsluttet og overført til opbevaring i Rigsarkivet, fortsat have adgang til at søge oplysningerne frem i en historisk udgave af journalperioden i systemet.
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte Digitaliseringsstyrelsen.
Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig.
Ret til begrænsning af behandling
Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, Digitaliseringsstyrelsen behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.