Følgelovforslag til ejendomsskatteloven

Loven udmønter sammen med ejendomsskatteloven de resterende dele af forliget Tryghed om boligbeskatningen fra 2017 og aftalen Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen fra 2020. Loven vedrører opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v. Størstedelen af loven træder i kraft den 30. juni 2023. De resterende dele af loven træder i kraft den 5. juni 2023 eller den 1. januar 2024.