Gå direkte til indhold

Lønmodtagernes Feriemidler

Vigtige datoer og deadlines

Få et overblik over de vigtigste datoer og deadlines for jer som arbejdsgivere.

1. september 2019 til 31. august 2020 Indberet feriepenge for alle medarbejdere. Enten via FerieKonto og Feriepengeinfo eller direkte til Lønmodtagernes Feriemidler for de medarbejdere, I ikke normalt indberetter for til FerieKonto eller Feriepengeinfo. November 2020 I får brev om, at I skal kontrollere jeres indberetninger. 31. december 2020 Frist for at indberette feriepenge for overgangsåret. Herefter får I brev om de indberetninger, Lønmodtagernes Feriemidler har modtaget. Primo 2021 Medarbejderne får brev om jeres indberetninger. De skal kontakte jer, hvis de mener, at indberetningerne ikke er rigtige. Derefter er det jeres opgave at rette indberetningerne. Juli 2021 (og hvert år fremover) I vil få et brev fra Lønmodtagernes Feriemidler i juli hvert år, hvor I kan læse mere om jeres årlige opkrævning af feriepenge, hvordan I kan beholde feriepenge i virksomheden, og hvordan I giver besked, hvis I fortsat vil beholde feriepengene. Opkrævningen består af de feriepenge for medarbejdere, der skal have udbetalt feriepenge. Det er fx medarbejdere, der dør, når folkepensionsalderen eller har ansøgt om udbetaling af feriepengene.

Læs mere om den årlige opkrævning

Læs mere om at beholde feriepenge 31. august 2021 (og hvert år fremover) I skal senest den 31. august give Lønmodtagernes Feriemidler besked, hvis I ønsker at beholde de feriepenge, I ikke har fået en opkrævning på i juli (se ovenfor). Hvis ikke I giver besked, får I en opkrævning på alle feriepenge, I har indberettet. Senest den 1. september Deadline for at betale opkrævning fra Lønmodtagernes Feriemidler.