Gå direkte til indhold

Feriepengeinfo

Håndtering af anmodninger

I modtager en besked i Digital Post fra Feriepengeinfo, når en lønmodtager har anmodet om feriepenge. I kan se alle lønmodtagernes anmodninger, når I logger på selvbetjeningen som udbetaler.

Udbetalingen sker ikke via Feriepengeinfo, men i jeres egne systemer. For at du kan håndtere udbetalingerne i egne systemer, skal du enten:

  • downloade data om anmodningerne til jeres eget system, eller

  • indtaste dem manuelt.

I kan vælge at bruge markeringsfeltet til at oplyse, at anmodningen er blevet behandlet. Markeringen gemmes, så I kan se, hvilke anmodninger I har behandlet, næste gang I besøger selvbetjeningen. Hvis I er uenige i beløb, antal dage eller lønmodtagerens anmodningsårsag, skal I afvise anmodningen på selvbetjeningen. Læs mere her:

Afvis anmodning

Overførsel til feriefond

I oktober efter ferieåret er udløbet, vil I modtage automatiske anmodninger om at overføre eventuelt resterende feriepenge til en feriefond. Det vil I gøre for de lønmodtagere, som har mere end 2.250 kr. og ikke har anmodet om alle deres feriepenge. Feriepengeinfo nulstiller herefter lønmodtagerens konto. Anmodningen hedder i jeres oversigt ’Overfør til feriefond’.