Gå direkte til indhold

Feriepengeinfo

Udbetaling af feriepenge

Feriepengeinfo sender anmodninger digitalt fra lønmodtagere til den, der skal udbetale feriepengene.

Lønmodtageren kan på www.borger.dk se et samlet overblik over de optjente feriepenge, antallet af feriedage og hvilken arbejdsgiver, feriepengene er optjent hos. Det gælder for:

  • timelønnede - både fuldtids- og deltidsansatte og løsarbejdere

  • fratrådte funktionærer, der har haft ferie med løn.

Dette gælder uanset om det drejer sig om hoved- eller bibeskæftigelse. Lønmodtagerne skal anmode om udbetaling af feriepenge på borger.dk. Herefter sender Feriepengeinfo anmodningen til rette feriepengeudbetaler. Læs mere:

Håndtering af anmodninger

Det er jeres ansvar som udbetaler, at feriepengene bliver udbetalt til lønmodtageren rettidigt. I må kun udbetale feriepenge indberettet til eIndkomst, når I får besked om, at lønmodtager har anmodt via Feriepengeinfo. Vær opmærksom på, at I ikke må udbetale feriepenge, der er optjent i overgangsåret fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020.

I skal have lønmodtagers kontooplysninger

Hvis I har registreret arbejdspladsen som feriepengeudbetaler i eIndkomst, skal I have lønmodtagernes kontooplysninger, så I kan udbetale feriepengene. Bliver feriepengene udbetalt af et lønservicebureau på jeres vegne, er det lønservicebureauet, der sørger for at få lønmodtagernes kontonumre.

Når du afspiller videoen vil udbyderen sætte cookies på din computer.
Læs mere om cookies på Virk