Gå direkte til indhold

Barsel.dk

Så længe kan du få refusion

Refusion ved fødsel

Du kan få refusion ved fødsel:

  • 4 uger før forventet fødsel til mor

  • 2 uger efter fødsel til mor

  • 2 ugers fædreorlov efter fødsel (inden for de første 14 uger)

  • 25 ugers fællesorlov, der kan deles mellem far og mor.

Refusion ved adoption

Du kan få refusion ved adoption:

  • 4 uger før modtagelse af barnet i udlandet til begge forældre

  • 1 uge før modtagelse af barnet i Danmark til begge forældre

  • 2 første uger efter modtagelsen til en af adoptivforældrene

  • 2 uger til den anden af adoptivforældrene (inden for de første 14 uger)

  • 25 ugers fællesorlov, der kan deles mellem mor og far

Sådan deles fællesorloven

Hvis begge forældre holder fællesorlov, bliver fællesorloven delt imellem begges arbejdsgivere, uanset hvilken barselsordning de er tilknyttet. Der bliver brugt af fællesorloven, når mors eller fars arbejdsgiver får udbetalt dagpengerefusion fra Udbetaling Danmark. Refusionen fordeles ud fra, hvornår mor og far holder orlov. Hvis mor fx holder orlov de første 15 uger af fællesorloven, hvorefter far holder orlov i 15 uger, vil mors arbejdsgiver være berettiget til refusion for 15 uger, og fars arbejdsgiver vil være berettiget til refusion for 10 uger. Hvis mor og far holder fællesorlov samtidig, vil begges arbejdsgivere være berettiget til refusion i den samme periode. Hver arbejdsgiver vil derfor modtage refusion for 12,5 uge.