Få it-hjælp på biblioteket
Bibliotekerne tilbyder personlig it-vejledning for virksomheder og foreninger, som synes digital selvbetjening kan være svært.
Det kan du få hjælp til
Bibliotekerne kan hjælpe med at:
anvende computer, gå på nettet og håndtere mus
give en introduktion til Virk som fælles indgang til det offentlige
sætte genveje op til dine selvbetjeningsløsninger
bruge Mit Virk som overblik over de løsninger, du senest har besøgt
bestille en NemID medarbejdersignatur eller bruge privat NemID til erhverv
give digital fuldmagt til din revisor, bogholder eller andre rådgivere, der administrerer din virksomhed for dig
aktivere og anvende virksomhedens digitale postkasse
sende en elektronisk faktura til en myndighed
starte, ændre og lukke din virksomhed på computeren
Du kan også få hjælp til at finde den rigtige selvbetjeningsløsning på Virk, fx:
hvis du vil søge om refusion for sygedagpenge via NemRefusion
hvis du er momsregistreret og vil indberette moms
Bibliotekerne kan ikke være din rådgiver i forhold til, hvad du skal taste. Men de hjælper dig gerne på vej.
Hvilke biblioteker tilbyder hjælp
Der er mange biblioteker, der tilbyder it-hjælp til virksomheder og foreninger. Se, hvor du kan henvende dig i din region.