Gå direkte til indhold

Hjælp til Virk

Få it-hjælp på biblioteket

Bibliotekerne tilbyder personlig it-vejledning for virksomheder og foreninger, som synes digital selvbetjening kan være svært.

Det kan du få hjælp til

Bibliotekerne kan hjælpe med at:

  • anvende computer, gå på nettet og håndtere mus

  • give en introduktion til Virk som fælles indgang til det offentlige

  • sætte genveje op til dine selvbetjeningsløsninger

  • bruge Mit Virk som overblik over de løsninger, du senest har besøgt

  • bestille en NemID medarbejdersignatur eller bruge privat NemID til erhverv

  • give digital fuldmagt til din revisor, bogholder eller andre rådgivere, der administrerer din virksomhed for dig

  • aktivere og anvende virksomhedens digitale postkasse

  • sende en elektronisk faktura til en myndighed

  • starte, ændre og lukke din virksomhed på computeren

Du kan også få hjælp til at finde den rigtige selvbetjeningsløsning på Virk, fx:

  • hvis du vil søge om refusion for sygedagpenge via NemRefusion

  • hvis du er momsregistreret og vil indberette moms

Bibliotekerne kan ikke være din rådgiver i forhold til, hvad du skal taste. Men de hjælper dig gerne på vej.

Hvilke biblioteker tilbyder hjælp

Der er mange biblioteker, der tilbyder it-hjælp til virksomheder og foreninger. Se, hvor du kan henvende dig i din region.

Opdateret 30.09.2020