Erklæringen er som udgangspunkt en forudsætning for, at Fødevarestyrelsen kan tildele minkavlere forskud på erstatning og tempobonus. Erklæringen vil senere blive brugt i forbindelse med eventuel udbetaling af kompensation.
- NemID
- Oplysninger om besætningen
- Oplysninger om besætningsejeren
- Oplysninger om virksomheden
- Læs vejledningen om at udfylde erklæringen her på siden.
- Vælg om du udfylder erklæringen som besætningsejer eller på vegne af en besætningsejer.
- Udfyld oplysninger om besætningen. Vær opmærksom på, at hvis du ejer flere besætninger, skal du udfylde en erklæring for hver besætning.
- Hvis du udfylder erklæringen på vegne af en besætningsejer, skal du også udfylde oplysninger om dig selv.
- Udfyld dernæst oplysninger om besætningsejeren.
- Udfyld hvert punkt et for et. Der er uddybende forklaringer på begreber i erklæringen, fx hvad der kendetegner en SMV og en kriseramt virksomhed.
- Indsend erklæringen til Fødevarestyrelsen ved at trykke ”send”.
Erklæringen anvendes som forudsætning for tildeling af erstatning, kompensation og tempobonus ved aflivning af mink som følge af COVID-19. Det er som udgangspunkt en forudsætning for tildelingen, at besætningsejeren kan erklære sig om:
at besætningsejerens virksomhed er en SMV (mikrovirksomhed, lille eller mellemstor virksomhed),
- at besætningsejeren har efterkommet eventuelle påbud fra Europa-Kommissionen om tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte,
- at besætningsejeren – for så vidt angår erstatning og kompensation (dvs. ikke tempobonus) – ikke har fået dækning af tab/omkostninger fra anden side eller har pelset de pågældende mink
- at besætningsejerens virksomhed – for så vidt angår erstatning for minkenes markedsværdi – ikke allerede var kriseramt den 31. december 2019, og
- at besætningsejeren – for så vidt angår tempobonus – har medvirket til gennemførelsen af aflivningen af minkbesætningen.
Hvis du ikke har mulighed for at udfylde erklæringen på Virk.dk, kan du downloade erklæringen som en pdf-fil, udfylde den manuelt og sende den til Fødevarestyrelsen på mink@fvst.dk eller til Fødevarestyrelsen, Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup. PDF-versionen ligger på Fødevarestyrelsens hjemmeside under blanketter.
Har du spørgsmål til erklæringen, kan du finde mere information på Fødevarestyrelsens hjemmeside under punktet ”Udbetalinger og Mink” [INDSÆT link]. Du kan også ringe til Fødevarestyrelsens kunderådgivning på tlf. 72 27 69 00, hvis du ikke finder svar på hjemmesiden. Vi har åbent mandag – torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15, eller skriv til mink@fvst.dk.
1. Login
Når du udfylder og sender erklæringen, skal du først logge ind med NemID.
Din revisor, advokat eller andre kan sende erklæringen på dine vegne. Udfyldes erklæringen af din revisor, advokat eller rådgiver, har han eller hun en stillingsfuldmagt. Det vil sige at personen, i kraft af sin stilling, har tilladelse til at handle på vegne af dig, hvis I har aftalt det. Udfyldes erklæringen af en anden på dine vegne, skal han eller hun have en skriftlig fuldmagt fra dig. Denne fuldmagt skal uploades på virk.dk.
2. Oplysninger om din besætning
Når du logger ind, skal du give oplysninger om din besætning. Husk, at du skal udfylde én erklæring pr. besætning opgjort pr. besætningsnummer.
3. Dine oplysninger
På denne side skal du give Fødevarestyrelsen dine kontaktoplysninger. Hvis du udfylder erklæringen som bemyndiget, skal du også give dine kontaktoplysninger her.
4. Erklæringen
Her kan du erklære,
- at besætningsejerens virksomhed er en SMV (mikrovirksomhed, lille eller mellemstor virksomhed),
- at besætningsejeren har efterkommet eventuelle påbud fra Europa-Kommissionen om tilbagebetaling af ulovlig og uforenelig statsstøtte,
- at besætningsejeren – for så vidt angår erstatning og kompensation (dvs. ikke tempobonus) – ikke har fået dækning af tab/omkostninger fra anden side eller har pelset de pågældende mink
- at besætningsejerens virksomhed – for så vidt angår erstatning for minkenes markedsværdi – ikke allerede var kriseramt den 31. december 2019, og
- at besætningsejeren – for så vidt angår tempobonus – har medvirket til gennemførelsen af aflivningen af minkbesætningen.
5. Bekræftelse af oplysninger
Her erklærer du ved afkrydsning af feltet, at oplysningerne, du har givet, er rigtige.
6. Opsummeringsside
Tjek, at de oplysninger, du har givet, er korrekte på opsummeringssiden.
Husk, at trykke ’send’, så erklæringen bliver sendt til Fødevarestyrelsen.
På næste side kan du downloade en kvittering.
Hvorfor skal jeg sende en erklæring til Fødevarestyrelsen?
Erklæringen indeholder oplysninger, som er nødvendige for, at FVST kan tage stilling til, om du har ret til forskud på erstatning for skindværdi og tempobonus. Vi kan derfor ikke udbetale din erstatning, før du har indsendt erklæringen.
Erklæringen vil senere blive brugt i forbindelse med eventuel udbetaling af kompensation.
Kan min revisor eller andre udfylde erklæringen for mig?
Du kan godt få en anden til at udfylde erklæringen for dig.
Udfyldes erklæringen af din revisor, advokat eller rådgiver, har han eller hun en stillingsfuldmagt. Det vil sige at personen, i kraft af sin stilling, har tilladelse til at handle på vegne af dig, hvis I har aftalt det. Udfyldes erklæringen af en anden på dine vegne, skal han eller hun have en skriftlig fuldmagt fra dig. Denne fuldmagt skal uploades på virk.dk.
Hvad sker der, hvis der er nogle af forholdene i erklæringen jeg ikke kan bekræfte?
Hvis du ikke kan bekræfte, at virksomheden
- er en SMV (mikrovirksomhed, lille eller mellemstor virksomhed),
- ikke allerede var kriseramt den 31. december 2019,
- fuldt ud har efterkommet ethvert krav om tilbagebetaling af statsstøtte, og/eller
- ikke har og/eller agter at få dækning af tab/omkostninger ved aflivningen af mink som følge af COVID-19 fra anden side eller har pelset minkene,
vil det efter omstændighederne være nødvendigt at foretage en nærmere sagsbehandling for at vurdere dine muligheder for at få erstatning, kompensation og/eller tempobonus.
Hvad betyder det, at jeg har medvirket til gennemførelsen af aflivningen af minkbesætningen, som er en betingelse for at få udbetalt tempobonus?
Det betyder, at du har tilladt at aflivningen har foregået. Derimod er det ikke et krav, at du selv har foretaget eller deltaget i selve aflivningen.
Hvor lang tid vil der gå fra, at jeg har sendt erklæringen til, at jeg får udbetalt forskud på erstatning for skindværdi og tempobonus?
Hver enkelt udbetaling forudsætter en konkret behandling af din sag, og i flere tilfælde er der fortsat spørgsmål, der skal afklares, før udbetalingerne kan ske. Udbetalingerne af forskud på erstatning og tempobonus sættes i gang i forlængelse af hinanden i løbet af februar, og udsendelsen af orienteringsbreve om erklæring følger samme rækkefølge.
Bekendtgørelse om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af mink som følge af COVID-19
Se privatlivspolitik