Få adgang til One stop shop for etablering af produktionsanlæg
Sådan behandles dine personoplysninger
Erhvervsstyrelsen er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.
Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Alle 17 2100 København Ø CVR: 10150817 Telefon: 35291000 Email: erst@erst.dk
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver.
Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende måder:
På e-mail:
På telefon: 33 92 33 50
Ved brev: Erhvervsministeriet, att. Databeskyttelsesrådgiver, Slotsholmsgade 10-12, 1216 København K
Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:
For at kunne besvare skriftlige henvendelser til One stop shoppens myndighedsområde.
Optagelse af telefonsamtaler med henblik på at forbedre styrelsens service gennem løbende uddannelse af styrelsens medarbejdere. Dette sker bl.a. ved at samtalerne overføres til en databehandler, der umiddelbart efter modtagelse omdanner talen til tekst og anonymiserer teksten. Den anonymiserede tekst anvendes derefter til analyser af trends.
For at behandle din anmodning om adgang til One stop shop for etablering af produktionsanlæg (Erhvervsstyrelsens One stop shop), der indsendes via blanket på Virk.
Retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger følger af:
Lov nr. 697 af 20. juni 2025 om én indgang for etablering og udvidelse af produktionsanlæg og om statslig udpegning af industriparker og bekendtgørelse nr. 834 af 18. juni 2025 om én indgang for produktionsvirksomheder og statslig udpegning af industriparker, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e.
Ved optagelse af telefonsamtaler indhentes der et samtykke fra den registrerede, jf. Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a.
Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:
Almindelige personoplysninger, herunder navn, e-mailadresse og telefonnummer
Hvor dine personoplysninger stammer fra:
Vi modtager dine oplysninger via dine skriftlige eller telefoniske henvendelser. Styrelsen indhenter ikke oplysninger om dig fra andre kilder.
Vi videregiver eller overlader dine personoplysninger til følgende modtagere:
Offentlige myndigheder, herunder kommuner.
Vi vil ikke overføre dine personoplysninger til modtagere uden for EU og EØS, medmindre der er tale om en specifik, lovpligtig overførsel, som kræver dette for at opfylde vores lovgivningsmæssige forpligtelser.
Anmodninger og skriftlige henvendelser til One stop shoppen:
Vi opbevarer dine personoplysninger i det tidsrum, der er nødvendigt for behandlingen af anmodningen og den efterfølgende koordinering af tilladelser. Oplysningerne vil blive slettet, når de ikke længere er nødvendige for det oprindelige formål, medmindre der er lovgivningsmæssige krav om længere opbevaring.
Telefoniske henvendelser:
Telefonsamtalen optages og gemmes i 30 dage, hvorefter den slettes.
Oplysning om dit telefonnummer slettes efter 90 dage.
CVR-nummer gemmes i 5 år, hvis indtastet mens du ventede på komme igennem til en medarbejder. Gælder alene hvis der er tale om et personselskab.
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af dine personoplysninger. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.
Ret til indsigt (indsigtsret):
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, og en række yderligere oplysninger.
Ret til berigtigelse (rettelse):
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
Ret til sletning:
I helt særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser. Det bemærkes i den sammenhæng, at arkivformål er at betragte som vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse:
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
Retten til at trække samtykke tilbage Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår under afsnittet Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os? Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt. Bemærk ovenstående alene vedrører telefoniske henvendelser, hvor du giver samtykke.
Du kan læse mere om dine rettigheder på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk.
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, Erhvervsstyrelsen behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.
Kontakt

One stop shop for etablering af produktionsanlæg
- Telefon: 7220 0031
Mandag til torsdag 10 – 15 og fredag 10 – 14
- E-mail: onestopshop@erst.dk