EfterUddannelse.dk
Portalen for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er i luften 1. januar
2010.
Alt fra uddannelsestilbud om førstehjælp til tagdækning bliver nu samlet i ét kursuskatalog. Digitaliseringen af AMU’s godt 3000 kursusudbud på webportalen EfterUddannelse.dk vil tilbyde virksomheder og enkeltkursister en nem og smidig adgang til kursernes informationer.
På EfterUddannelse.dk vil man pr. 1. januar 2010 kunne få overblik over
udbudte AMU-kurser og tilmelde sig kurserne online. På sigt er det meningen, at den samlede administration af voksen- og efteruddannelse skal digitaliseres, så det ultimo 2011 vil være muligt at søge om VEU-godtgørelse som en integreret del af tilmeldingsprocessen.
I perioden indtil 1. januar 2010, hvor portalen går i luften, kan interesserede følge med i processen på Undervisningsministeriets hjemmeside. Her vil der komme overordnet information om udviklingsprocessen samt link til mere specifik information. Der kommer en samling af de oftest stillede spørgsmål og svar, link til brugerguide og en film om, hvordan man bruger portalen. Det er også muligt at tilmelde sig en mailliste, så man modtager en mail, når portalen lanceres.
1. januar 2010 bliver det obligatorisk for virksomheder at anvende EfterUddannelse.dk i forbindelse med tilmelding af ansatte til kurser.